Det vigtigste er at huske det vigtigste

Det er så nemt at fare vild i vores tids modsatrettede forventinger og krav.

Der er altid nogen der synes vi skal noget eller ikke skal noget - være bedre, nyttigere, smukkere, klogere, arbejde mere, gøre os mere umage, tage det hele lidt mere afslappet.

Tit føles det ikke som om det er omverdenen, men først og fremmest os selv der stiller alle kravene - for som samvittighedsfulde borgere gør vi alle vores bedste for at være “rigtige” som mennesker. Vi vil gerne bidrage, gøre dem vi elsker glade og tilfredse, se os selv i øjnene og være stolte.

Nogle gange er det svært rigtigt at mærke hvad der egentlig er vigtigt for en selv, eller det være svært at huske på, når andre eller samfundets forventninger presser sig på.

Når vi engang skal herfra, hvad mon så vil stå frem som det vigtigste?

Hvad vil vi gerne have prioritere? Hvem vil vi gerne have været der for, og hvordan vil vi gerne have brugt vores tid og opmærksomhed? Hvilke længsler vil vi gerne have forfulgt?

Det vigtigste (og nogle gange sværeste) er at huske det vigtigste. Og dermed også give slip på det man troede var vigtigt, men i virkeligheden ikke havde nogen værdi i det store billede.

Det er svært, men meningsfuldt.

/Signe

https://psykologsignemoennike.dk/

https://www.instagram.com/psykologsignemoennike/

Citat af Suzuki Roshi: "The most important thing is remembering the most important thing"