Unge voksne

En sårbar periode

Når man er ung eller ung voksen kan man kæmpe med mange af de samme problematikker som mennesker i andre aldersgrupper; man kan opleve stress, angst, depression, sorg, krise, svære følelser eller noget andet vanskeligt. Samtidig står man som ung med en række udviklingsopgaver, som er særlige for ungdomsperioden. De unge og unge voksne jeg har talt med gennem årene, deler en række fælles oplevelser, der knytter sig til det at være på vej ind i voksenlivet. Som ung er man i fuld gang med at definere hvem man er og det er en sårbar proces.

”Der må være noget helt galt med mig”

Fælles for de unge er blandt andet at det også kan være en vældig ensom proces. Denne tendens bakkes bl.a. op af en ny befolkningsundersøgelse, der viser at unge (og særligt unge voksne) er den aldersgruppe hvor ensomhed er hyppigst forekommende sammenlignet med andre aldersgrupper.

Mange unge fortæller i terapien at de mangler mennesker tæt på dem, som de kan dele deres tanker med. Eller måske har de mennesker tæt på, men føler sig ikke trygge ved at tale om det der er svært. En del unge har også svært ved at sætte ord på hvordan de har det, og oplever det derfor ikke som en mulighed at tale med andre om deres tanker og følelser. Rigtig mange unge føler sig derfor alene og forkerte. De har følelsen af at ”jeg må være den eneste, der har det sådan her” og at der derfor også ”Må være noget helt galt med mig”. Disse tanker kan gøre det endnu mere skamfuldt at dele følelserne med andre mennesker, hvilket ender med at forstærke følelsen af at være alene og forkert.

"Hvorfor er jeg ikke bare som de andre?"

De fleste kan huske oplevelsen af at være fordybet i en god leg eller en sjov aktivitet som barn. Små børn har (hvis de har det godt) nemt ved at være til stede i nuet og engagere sig i det de finder interessant. Som teenager og videre ind i det voksne liv bliver vi alle mere optaget af, hvad andre tænker om os og hvordan vi fremstår i andres øjne. Det er en helt naturlig udvikling, da vi som menneskeart er vældig afhængige af at føle os accepteret af en større gruppe/"flokken". Usikkerhed, skamfølelser og sammenligning knyttet til bekymringer som "hvad hvis de andre ikke kan lide mig?" er en naturlig bivirkning af denne optagethed og er dermed også oplevelser, som er fælles for alle mennesker.

Men for mange ung løber denne proces løbsk. Følelsen af at fejle og være forkert i sammenligningen med andre bliver dominerende. Oplevelsen af at skulle præstere, levere, se ud og opføre sig "rigtigt" bliver lammende, og hverdagen frygteligt opslidende.

"Hvorfor kan jeg ikke bare ”være mig selv”?"

Midt i arbejdet med at manøvrere rundt i et kæmpe hav af krav, forventninger, sammenligning og usikkerhed, kan man som ung støde på det alletiders velmenende råd ”bare vær dig selv!”. Det er et slogan fyldt med god energi og sympatisk beroligelse om, at her er der plads til alle, og du er god nok som du er! For nogen kan det være opløftende og hjælpsomt.

For andre repræsenterer denne sætning blot endnu en påmindelse om, at de fejler ift. omverdenens forventninger. For hvis det er OK "bare at være mig selv", hvorfor gør jeg/er jeg det så ikke bare? Det burde vel være det nemmeste i verden, kan man tænke.

Det er det bare ikke. For "mig selv" er desværre ikke noget, der leveres smukt indpakket på dørtrinnet, når man fylder 18. Det er en abstrakt og fluffy størrelse, som udvikler sig stille og roligt gennem hele livet. Det formes, ændres og beskyttes måske i perioder, hvor det ikke føles trygt at prøve det af ude i verden. Det er formentlig de færreste unge, der gemmer et flyveklart og skarp skåret "mig selv" et sted, og bare mangler at tage beslutningen om at sende det ud til overfladen. Med det sagt er det jo en efterstræbelsesværdig sag, at forsøge at blive sig selv. At forsøge at finde ind til og leve efter ens værdier, sige til og fra når noget føles rigtigt og forkert, være oprigtig og på andre måder finde sig til rette i verden og i sociale sammenhænge. Det kan bare være en kompliceret affære, der ikke nødvendigvis klares i et snuptag.

”Ungdommen nu til dags”: en fælles utilstrækkelighedsfølelse

Fagfolk forsøger i dag at finde ud af hvorfor så mange unge og unge voksne har det psykisk dårligt. Der er naturligvis mange forklaringer på den komplekse problemstilling, men der er vist ikke nogen tvivl om at der er noget ved vores samtid, der gør det vanskeligere for unge mennesker at føle sig godt tilpas i sig selv og verden. Christian Hjortkjær beskriver i sin bog ”Utilstrækkelig” hvordan unge i dag oplever at skulle leve op til nogle opnåeligt høje idealer om præstation, succes og tempo i skolen, familien og blandt vennerne, hvilket skaber en vedvarende følelse af skam og utilstrækkelighed; af ikke at være god nok.

Hjortkjær pointerer bl.a. at det med at være "sig selv" idag vanskeliggøres yderligere, fordi man af omverdenen bombarderes med signaler om at man i virkeligheden skal være nogle helt bestemte og oftest modstridende ting. Man skal "stand out", "stay wild", "shine", "be fierce" og i det hele taget være "enestående" og samtidig "be you!", sådan som det trykkes på små børne t-shirts eller på reklamer for skønhedsprodukter. Det er ikke muligt at være det hele på een gang. Men unge i dag tager opgaven alvorligt og gør deres bedste for at leve op til idealerne, og med det følger en kæmpe utilstrækkeligheds- og forkerthedsfølelse.

Ikke din skyld, men dit liv

Hvis du er ung/ung voksen og har det svært, er du ikke alene. Selvom det ikke er en trøst i sig selv at andre lider, kan det være vigtigt at huske på, at noget af det, du oplever, skyldes både den livsfase du er i, men også den tid vi lever i. Det er ikke din skyld at det er svært, men det betyder ikke at slaget er tabt. Det er muligt at handle på måder, der gør at du får det bedre. Hvis du er meget ung, først og fremmest i samspil med de voksne der tager vare på din trivsel - for det er ikke et ansvar man som teenager kan eller skal stå alene med.

Samtidig med at politikere, fagpersoner, lærere og andre magthavere skal tage deres ansvar på sig i forhold til at skabe gode rammer for trivsel, kan du (og de voksne omkring dig) forsøge at skabe gode rammer for din trivsel. Bevidstheden om hvordan vi alle formes af vore relationer, forventninger, tanker og følelser er et sted at starte, og derfra kan du/I begynde at tilføje mere af det, der skaber trivsel til dit liv, og på sigt forme et liv du kan glæde dig over og føle dig godt tilpas i.