En god hverdag

Hamsterhjul, leverpostej og utilstrækkelighed

Når vi står over for en ny hverdagsuge, får vi lejlighed til at tjekke ind med hvordan det føles at give slip på weekenden og gå ind i hverdagen. For nogle mennesker er det en bekræftende oplevelse; der er måske gode ting at se frem til og en forventningens glæde; eller bare en rolig eller neutral tilfredshed med det, der er på programmet. For en del mennesker er det forbundet med en vis portion tristhed eller bekymring, ved tanken om den uge der kommer. Måske får man, allerede før den er begyndt, en følelse af at der er fyldt for meget i ugen. At man skal spænde sikkerhedshjelmen og gøre sig klar til et bombardement af utilstrækkelighedsfølelse, fordi der ikke kommer til at være tid eller overskud nok. Måske man føler et ubehageligt sug i maven ved tanken om alt det man skal præstere; ting der ikke må gå galt, måder man er skal håndtere situationer på, andres blik på en mens man forsøger at virke som om der er styr på det.

Måske længes man efter den der følelse af, at nu er det godt nok og man skal ikke nå mere. Et klap på skulderen, og en følelse af ro og tilfredshed.

Andre mærker måske en tomhed eller modløshed fordi den kommende unge føles grå og ligegyldig. Man ved at man skal gå på arbejde/i skole/studere/søge job/få det bedre/være forælder, og gøre det godt. Rigtig godt! Man skammer dig måske over ikke at føle sig tilfreds; vi bor jo i et af verdens rigeste lande, så man burde vel have det rigtig dejligt og være taknemmelig. Så man pakker følelserne langt væk inde i maven, hvor de lige så stille ulmer videre.

En uoverskuelig hverdag

Hverdagen er fundamentet i vores liv. Den udgør de mange "almindelige" dage, der på den lange bane former vores liv. Men mange mennesker kæmper i dag med at skabe en hverdag, de kan se frem til søndag aften; eller bare en hverdag der hænger nogenlunde sammen.

Ikke mindst børnefamilierne er udfordret på de mange modsatrettede krav og forventninger der larmer indefra og udefra: Vi skal være gode (helst fantastiske) forældre og vi skal samtidig være gode (helst den bedste) medarbejder/kollega/chef. Vi skal være kærlige men grænsesættende; være ambitiøse men hente tidligt. Vi skal prioritere sund kost og motion men ikke glemme at være 100 % nærværende over for børnenes følelsesliv, Vi skal være afslappede og klar på noget spontant, men også have styr på indkøb, madpakker, rengøring, tøjvask, Aula, lektier, legeaftaler, fødselsdage og opskriften på optimal håndtering af nedsmeltede børn. For ikke at glemme parforholdet, og den gode stemning derhjemme.

Man kan måske godt se at det er jo egentlig en ret stor/umulig opgave at gøre alt det på en gang, men det føles ikke som om der er noget alternativ, og så fortsætter man...

Hvornår har jeg gjort det godt nok?

Men man behøver ikke være børnefamilie for at mærke den samme utilstrækkelighedsfølelse eller udbrændthed i hverdagen. Mange mennesker oplever at deres hverdag skrues sammen på en måde der umuliggør trivsel, fordi der simpelthen ikke er balance mellem de elementer den består af. Det gælder i høj grad for en del unge og unge voksne. Og fordi manges hverdag er formet ud fra bestemte normer og forventninger, som vi ikke nødvendigvis er bevidste om, bliver det svært at forstå hvorfor trivslen udebliver.

De fleste af os er opvokset med et ideal om succes i form af penge og status, som er styrende for vores vestlige kultur. Vi socialiseres ind i det, som bl.a. den amerikanske teolog og forfatter Tricia Hersey omtaler som "Grind culture", hvor hårdt arbejde og stræben efter succes hyldes, uanset de fysiske og psykiske konsekvenser. Uden at vi nødvendigvis selv opdager det, bliver det en denne stræben efter at klare os godt udadtil, være produktive og præstere, frem for at have det godt, der sætter kursen for vores liv.

Hvorfor kan jeg ikke klare det?

Måske er du, som rigtig mange andre, gået ned med stress, angst, depression, eller på andre måder mistet modet eller glæden ved livet og hverdagen. Så kan du måske genkende, at fordi det er så svært at sætte fingeren på, hvor det går galt, ender vi oftest med at vende frustrationen mod os selv: hvorfor kan jeg ikke finde ud af at have en god hverdag? Hvorfor kan jeg ikke klare ”helt almindelige” ting? Hvorfor har jeg ikke det overskud, som "de andre" har?

Samtidig glemmer vi at vores hjerner ikke er indrettet til det nuværende samfund. Vi lever i et samfund med foden på speederen - et højhastighedssamfund - som sociologen Hartmut Rosa beskriver, hvor alting går hurtigere og hurtigere. Vi forventer ud af god vilje at vores krop og hjerne (som langsomt har udviklet sig over mange tusind år) uden videre skal tilpasse sig det moderne liv, som på mange måder er så afgørende anderledes end det vi er designet til.

Vi mennesker har, lige som andre levende væsener, brug for at der er balance i vores system. Udover at vi naturligvis har brug for at skaffe os tryghed og mad, har vi eksempelvis også brug for: at være aktive/bevæge os, for være sammen med og føle os forbundet med andre mennesker, for at føle at vi gør noget meningsfuldt, og for at hvile. Og mange af disse elementer bliver ikke sat højt på dagsordenen i vores kultur.

Ønsket om en bedre hverdag: mere tid, mere mening og mere ro

Der er også stemmer i vores samfund der skaber modbilleder og andre måder at forstå vores liv og hverdag på. Nogle vælger at gøre helt op med det (i Danmark) gængse hverdagsliv, og forsøger at skabe en hverdag på markant andre præmisser. Andre giver eksempelvis gode råd til hvordan man kan leve for færre penge, og derved opnå mere frihed ift. arbejdstid og indtjening.

Rigtig mange mennesker i dag ønsker sig en hverdag med mere tid, mere mening og mere ro. Det kan være mere tid med børnene, mere tid til at være sig selv, mere tid til aktiviteter man godt kan lide, eller måske bare lavere tempo i hverdagen generelt. Hvis du også ønsker at skabe en anden slags hverdag er du ikke alene, og der er ikke noget galt med dig fordi du synes det er svært at ændre på!

At tage hånd om sit eget liv kræver mod og en villighed til at undersøge, hvad der påvirker vores måde at forstå os selv på - men det er muligt at skabe bedre vilkår for os selv. Nogle gange skal der svære beslutninger til, og andre gange kan små justeringer i rutiner og vaner gøre en forskel.