Selvværd

At føle sig grundlæggende god nok som menneske: selvopfattelse, selvaccept og selvomsorg

Når vi taler om selvværd, handler det om vores opfattelse af og forhold til os selv: Hvordan vi tænker, forstår og vurderer os selv, hvilke følelser der er knyttet til at være dem vi er og hvordan vi møder os selv. Oplevelsen af et højt selvværd er altså overbevisningen om man er et værdifuldt menneske, der fortjener gode ting i livet, herunder andre menneskers omsorg og kærlighed. Det er oplevelsen af, at man grundlæggende er helt okay og god nok som man er, selvom noget er svært eller man begår fejl. Det er også evnen til at kunne sende accept og omsorg i sin egen retning, når andre mennesker ikke står klar med bekræftelse og anerkendelse.

Tegn på lavt selvværd: selvkritik, forkerthedsfølelse, grænsesætning og perfektionisme

Lavt selvværd kan vise sig på mange måder, hvoraf nedenstående blot er et par eksempler:

• Følelse af utilstrækkelighed

• Forkerthedsfølelse

• Skamfølelser i samvær med andre

• Selvkritiske tanker og negative tankemønstre

• Tendens til at slå sig selv i hovedet og bebrejde sig selv når noget ikke går som ønsket

• Stort behov for anerkendelse/bekræftelse fra andre

• Tendens til at overskride egne grænser for at møde andres behov

• Tendens til at tilpasse sig på bekostning af egne behov

• Problemer med at mærke egne behov, ønsker og længsler

• Problemer med at sige fra

• Undgåelse af konflikter

• Eskalering af konflikter når ”trykket” fra indre behov bliver for voldsomt

• Frygt for afvisning

• Social angst eller genrelt nervøsitet i samvær med andre

• Undervurdering af egne styrker

• Underminering af egne værdier og ønsker

• Svært ved at tilgive egne fejltrin

• ”Pleaser”-adfærd

• ”Impostersyndrom” (Følelsen af at man på trods af anerkendelse udefra "i virkeligheden" ikke er særlig god til det man laver)

Lavt selvværd udadtil og indadtil: usikkerhed, præstationer, høj eller lav selvtillid

Lavt selvværd er typisk forbundet med oplevelsen af usikkerhed. Nogle gange kommer usikkerheden til udtryk på vores yderside som usikkerhed socialt (at man fx har det svært ved at sige noget i grupper, holder sig meget tilbage, eller føler sig akavet) mens det andre gange er skjult for omverdenen. Man kan godt virke selvsikker og kompetent, have en høj stilling, tjene mange penge, klare sig godt i skolen og på studiet, være én andre mennesker går til og synes godt om, og i det hele taget være velfungerende på ydersiden – og samtidig kæmpe med ikke at føle sig grundlæggende god nok her i verden. Man kan også godt have høj selvtillid (dvs. tiltro til at man kan klare konkrete ting godt) og kæmpe med lavt selvværd. Ligesom man kan kæmpe med både lav selvtillid og et lavt selvværd.

Lavt selvværd som bagvedliggende problematik: stress, angst, depression og udbrændthed

Selvværdet er en afgørende bagvedliggende faktor, når det kommer til hvordan vores psyke hænger sammen på et givent tidspunkt. Det former vores udsyn på verden, hvordan vi forstår andre menneskers handlinger relateret til os, hvad vi tør kaste os ud i, hvor hårdt vi oplever at skulle arbejde mv. Lavt selvværd kan være den indirekte årsag til mange andre psykiske problemer: depression, stress, angst, udbrændthed, spiseforstyrrelser, misbrug, problemer med at håndtere følelser og mange andre problematikker. Mange mennesker oplever at blive ved at støde ind i de samme udfordringer, som på overfladen kommer til udtryk via disse symptomer, men mere grundlæggende udspringer af et svært forhold til en selv. Måske kan man trives langt hen ad vejen, men oplever så at blive udfordret i bestemte livsfaser eller med bestemte mennesker: Fx. på studiet, i det første job, når man gerne vil have et parforhold til at fungere, når man bliver forælder, skifter job, møder fysiske udfordringer eller funktionsnedsættelser, bliver skilt eller på anden måde bliver kastet ud i noget udfordrende og skal trække på indre ressourcer.

Hvorfor har jeg et lavt selvværd: erfaringer med omverdenen

Der er ikke ét enkelt svar på hvorfor man får problemer med selvværdet. Men oplevelsen af selvværet opbygges gennem vores interaktioner med andre mennesker, og særligt som børn og teenagere, hvor vores psyke formes. Her er vi helt afhængige af andre menneskers accept og erfaringer med andre menneskers reaktioner på hvem vi er, definerer måden vi lærer at forstå os selv på. Måske har vi haft oplevelser med at vores omsorgspersoner eller jævnaldrende konkret fortalte os at vi ikke var gode nok via kritik, nedsættende kommentarer, vold, mobning, udelukkelse fra fællesskabet eller lignende. Eller måske har omverdenen mere indirekte fortalt os at vi ikke var gode nok. Måske havde vores omsorgspersoner fx. svært ved at vise kærlighed og omsorg på en måde der var til at regne med. Eller man har måske oplevet at man skulle arbejde hårdt for at få opmærksomhed og anerkendelse, eller kun blev mødt med varme og smil hvis man opførte sig på bestemte måder. Således kan oplevelsen af ens værd blive bygget op omkring bestemte betingelser, som man (føler man) skal leve op til for at gøre sig fortjent til kærlighed: fx. at være dygtig, ansvarlig, nem at være sammen med, sjov, sød, robust, selvsikker, eller en hvilken som helst andet opførsel der blev efterspurgt og værdsat dengang.

Som mennesker vil vi altid forsøge at skabe mening i det vi oplever. Et lavt selvværd kan således være produktet af en tidlig fortolkning af nogle uhensigtsmæssige omgivelser: For at forstå og skabe en mening i omgivelsernes reaktioner på os, kan det således have været nødvendigt at tage noget ukontrollerbart og uforståeligt (fx. en forælders manglende omsorg eller jævnaldrendes eksklusion) på ens egne skuldre. Således kan grundlæggende antagelser som "der må være noget galt med mig" eller "jeg er ikke værd at passe på/elske/drage omsorg for", blive definerende for ens selvopfattelse, fordi det var tryggere at have en grund ("mig som er forkert") til at noget ikke var rart at være i, end ikke at forstå hvad der foregik.

Det er ikke altid der er en klokkeklar årsag til et lavt selvværd, og det kan i sig selv føles svært ("hvis jeg nu bare havde en "ordentlig" grund til at have det sådan her"), men der er altid en valid årsag til at vores psyke bygges op som den gør. Nogle gange er et lavt selvværd fx. knyttet til en mere underliggende skamfølelse, som vi ikke kan placere årsagen til. Vi kan have haft traumatiske oplevelser med os i bagagen som spøger eller helt tidligere erfaringer i tilknytningen med vores omsorgspersoner, som vi ikke erindrer med vores bevidste hukommelse, men som ikke desto mindre spiller ind på vores fornemmelse og opfattelse af hvem vi er.

Dårligt selvværd er ikke en diagnose eller en kronisk tilstand

Dårligt selvværd er ikke en diagnose og det er heller ikke en fastlåst størrelse, som vi er dømt til at kæmpe med resten af livet. Selvom man ikke har et toptunet og robust selvværd, kan man godt have et godt liv. Og man kan få et bedre forhold til sig selv: oplevelsen af selvværdet kan forandres og vi kan lære at holde af og med os selv. Det er altså vigtigt at forstå at hvis man oplever at have et ”dårligt selvværd” betyder det ikke at man hører til i en særlig fortabt kategori af mennesker uden for pædagogisk rækkevidde. Det betyder bare at man kan have nogle mere grundlæggende mekanismer på inderside at slås med, som er vigtige at have for øje hvis man vil dårlige mønstre og mistrivsel til livs (og som iøvrigt kan forklare, hvorfor man måske har oplevet at nogen psykologiske metoder eller mere overfladiske gode råd og teknikker, ikke har virket).

Selvværdet er en en del af fundamentet i vores psykologiske "hus", som godt kan blive ved at bøvle lige meget hvor meget vi renoverer facaden, maler flotte farver eller indretter med dyre møbler. Respekten, forståelsen og omsorgen for os selv, eller manglen på samme, ligger bag alt det andet vi viser og gør på ydersiden. Og der er heldigvis mange måder at styrke og hjælpe os selv til oplevelsen af et bedre selvværd, og leve gode liv på vejen derhen.

Hvordan føles det at få et bedre selvværd: tryghed, ro i maven, og at komme hjem til sig selv

Når man bøvler med selvværdet, kan det være svært at forestille sig at man kan have det på en anden måde med sig selv. Men når man arbejder med sit selvværd, fx. gennem terapi, vil man med tiden opdage, at man begynder at møde sig selv på en markant anderledes måde. Når forholdet til os selv bliver mere anerkendende, respektfuldt, støttende og omsorgsfuldt, bliver det lettere og tryggere at være i verden Det kan føles som om man kommer hjem til sig selv, at man får ro i maven, at der ikke længere er så meget på spil i daglige interaktioner og opgaver, og at man kan slappe mere af i livet. For mange er det følelsen af omsider at have sin egen ryg; at man bliver sin egen ven, der møder op, støtter op og passer på én lige meget hvilke udfordringer man ellers støder på. Det kan være følelsen af, at den anerkendelse og bekræftelse man eventuelt har søgt fra andre, ikke længere er lige så afgørende, fordi man selv er i stand til at berolige og omfavne sig selv når noget bliver svært.

Konkret kan det komme til udtryk i hverdagen på mange måder. Man oplever måske at være mere robust over for stressende livsbegivenheder og travle perioder, at være mindre ængstelig og i bedre humør. Måske oplever man at kunne give slip på uhensigtsmæssige vaner og strategier som fx. misbrug, dårlige kostvaner, usunde relationer, spil/telefonafhængighed, at arbejde for meget, og i stedet være mere nærværende i sit liv. Relationer bliver måske mindre konfliktfylde eller der bliver mere plads til at man kan være sig selv/slappe af sammen med andre mennesker. Man oplever måske at kunne sætte grænser mere naturligt, og derved også møde op og være der for andre på en måde der føles hensigtsmæssig og hjælpsom. Man bliver måske i stand til at gennemføre opgaver hurtigere og nemmere, fordi perfektionisme og selvkritik ikke larmer lige så meget, og får måske prioriteret aktiviteter og samvær der gør noget godt for en, hvorved man opnår større glæde og tilfredshed i hverdagen. Måske tør man også kaste sig ud i nye ting, fordi man tør vove at begå fejl, og måske begynder man at tage ens længsler og drømme alvorligt, hvorved man får skabt et liv man føler sig stolt af og godt tilpas i. Der er med andre ord mange vigtige gevinster at hente, når vi tager hånd om og arbejder med selvværdet.