Føler du dig overvældet som mor? 4 usynlige byrder der skaber stress og selvkritik
Mange mødre går rundt med en fornemmelse af, at de burde kunne mere, rumme mere og gøre det bedre. Ikke fordi de gør noget forkert, men fordi de konstant navigerer i en verden af usagte forventninger til, hvad en mor bør kunne rumme, regulere og præstere – oven i den "helt almindelige" hverdagspraktik og omsorg.
Nedenfor beskriver jeg nogle af de tunge "forventningsbyrder", som mange mødre bærer rundt på, måske også uden at opdage det. Byrder, der kan føre til skyld og selvkritik, selvom de i høj grad er formet af kulturelle idealer og samfundsmæssige normer – og rækker ud over, hvad der er realistisk eller rimeligt at forlange af nogen mennesker.
Måske får du lyst til at stille en af dem (eller dem alle...) fra dig idag?
Overskudsbyrden
- "Tryl noget fantastisk ud af en lortesituation"
Mange mødre går rundt med oplevelsen af, at de skal kunne rumme alt. Praktisk kaos. Følelsesmæssige nedsmeltninger. Svære og uforudsigelige situationer.
Og ikke bare klare dem – men gøre det med ro, overblik og følelsesmæssigt overskud. Uden at irritation, vrede eller afmagt bliver synlig. Et absurd men ikke desto mindre meget udbredt ideal om konstant at regulere både dine egne og dine børns følelser, uanset hvor presset situationen er.
Overskudsbyrden forstærkes af fortællingen om, at det er måden, du håndterer det svære på, der afgør, om situationen bliver skadelig eller udviklende. At du kan – og bør – forvandle kaos til nærvær og konflikter til gode minder, hvis bare du gør det "rigtigt".
Overskudsbyrden får dig til at føle, at der er noget galt med dig, når du mister overblikket. Det får dig til føle at det burde være muligt at være rolig, overskudsagtig og følelsesmæssigt reguleret i alle situationer – selv når du er træt, presset eller oprevet. Det er et urimeligt og urealistisk krav. Ingen kan konstant omdanne kaos til nærvær og svære øjeblikke til barndomsmagi. Heller ikke mødre.
Forbedringsbyrden
- “Du kan sagtens gøre mere – alle har 5 minutter til …”
Der findes altid endnu et råd. Endnu en metode. Endnu noget, du burde gøre anderledes. Sov bedre. Leg mere. Tal anderledes. Prioritér dig selv (men ikke for meget).
Forbedringsbyrden gør livet og moderskabet til et optimeringsprojekt – hvor du aldrig helt når i mål. Det er fedt at stræbe efter noget der føles meningsfuldt, men næste gang du kommer forbi nogen der prøver at bilde dig ind at du "sagtens kan nå" at lave kastanjedyr, pilates, mindfulness, mad fra bunden, strikke en sweater eller skrive en bog, fordi "alle har 5 minutter", så husk at de 5 minutter er dine 5 minutter. Ikke wellness-industriens eller andre der gerne vil sælge dig et produkt (eller bare har rigtig meget tid og lyst til at lave kastanjedyr; for det må man selvfølgelig gerne) .
DU bestemmer hvad dine minutter skal gå til. Du har måske ikke de 5 minutter uden at det skaber stress – og hvis du har, behøver du ikke bruge dem på at forbedre noget som helst. Brug dem på det der gør dig godt.
Konsekvensbyrden
- "følg eksperternes råd og undgå at gøre skade på dit barn"
Mange mødre går rundt med frygten: “Hvad hvis jeg ødelægger noget i mit barn?” “Hvad hvis jeg giver mit barn noget med sig, som det aldrig slipper?”
Den frygt kan være så tung at bære. Og den forstærkes af fortællingen om, at alt, hvad du gør (eller ikke gør), har afgørende konsekvenser.
Viden uden kontekst og støtte kan øge utryghed i stedet for at mindske den. Råd kan være hjælpsomme. Men når der er for mange – og de iøvrigt ofte modsiger hinanden, fordi alle har en holdning til hvad der er godt for børn, og hvad forældre bør gøre – bliver de en belastning.
Konsekvensbyrden får dig til at føle at du hele tiden risikerer at gøre noget forkert. Men der er ikke nogen "rigtig" måde at skabe en god barndom for dine børn på, selvom det kan føles sådan.
I 2026 kan vi som mødre være nødt til aktivt at skærme os mod mere viden eller holdninger, ved. fx. at holde pause eller stoppe med at orientere os i gode råd om forældresskabet (ikke læse bogen fra biblo, ikke følge opdragelseseksperten på instagram, ikke høre podcasten, og ikke tage imod velmenende råd fra svigermor. Det giver dig mere plads til selv at mærke hvad der er rigtigt for dig og jer som familie.
Sammenligningsbyrden
- “Dit barn skal have de samme glæder, muligheder, oplevelser, goder og positive følelser som de andre børn - hele tiden og på alle fronter"
Du ser glimt. På legepladsen. På Instagram. I institutionen. Andre mødre eller familier, der ser ud til at lykkes med de ting du synes er svære.
Men sammenligningen er skæv fra start. Vores indre virvar af tanker og følelser kan ikke sammenlignes med andres ydre øjebliksbilleder. Vi ved ikke hvordan der er på indersiden (og hvis alt er super på indersiden ved vi heller ikke hvad det evt. har krævet at når dertil). Vi kender heller ikke til hvilke ressourcer og støtte dem vi sammenligner os med har til rådighed.
Og så er det heller ikke sikkert at dit barn har brug for, eller godt af, det samme som naboens barn. Eller måske har du ikke brug for, eller godt af, det samme som naboens mor eller barn. Måske er prisen for en sund snack, legeaftale, fodboldtræning, forældrearrangement, medbringning af kage ikke den samme for jer. Måske prioriterer du noget som får det hele til at gå op på en måde der er god for jer, og så er det langt vigtigere end hvad du eller dit barn får med eller ikke får med sammenlignet med de andre.
Sammenligningsbyrden skaber en følelse af altid at være bagud og at det aldrig er godt nok – lige meget hvor meget godt du gør for dit barn.
Det kan være svært at give slip på selvkritik og ansvarsfølelse – og det er ikke "bare dig"
Nu kommer det tricky. For at smide forventningerne, være mindre selvkritisk, sænke barren kræver også noget. Du har ikke selv fundet på ovenstående byrder. De finder sted inden i dig som mor, men budskaberne er information du, som alle andre mødre, er blevet marineret i siden du var en lille pige. De er en del af den diskurs (dvs måder at forstå og tale om) kvinder og mødre, som har formet både dine bedstemødre, din egen mor og nu dig.
Mange mødre får at vide, at de skal arbejde med sig selv. Tænke anderledes. Sætte bedre grænser. Og ja – indre arbejde kan være vigtigt.
En del af det arbejde er bare ofte også at sige pænt nej tak til urimelige og urealistiske krav og forventninger. Fra omverdenen og (derigennem også) fra dig selv. Og det kræver overskud, mod, øvelse, og støtte. Så hvis du synes det er svært "bare at give slip" på selvkritik og ansvarsfølelse eller at "bare være mindre perfektionisk" eller "bare tage det hele lidt lettere" så er det fordi at det ER DET. For alle mødre.
Du fortjener omsorg og medfølelse. Du fortjener støtte og du fortjener en samfundsdebat, der ikke udskammer mødre. Du fortjener kæmpemæssige mængder af anerkendelse for det store arbejde du udfører hver evig eneste dag.
Mere frihed, glæde og lethed i moderskabet
Det er muligt at få mere ro. Mere glæde og mere plads til at være menneske. Ikke ved at presse dig selv mere, men ved stille og roligt at genvinde tilliden til dig selv som mor. At lægge mærke til hvilke byrder du bærer rundt på, kan være et sted at starte. Lige gyldig hvad fortjener du at blive mødt, forstået og støttet som mor; af samfundet, af andre mennesker, af dig selv.
For nogle mødre begynder lettelsen, når de opdager, at de ikke er alene. For andre, når de får et rum, hvor de ikke skal tage sig sammen, forklare sig eller præstere – men bare være, med alt det der er.
Hvis du længes efter et sted, hvor moderskabet må være komplekst, ambivalent og ægte, tilbyder jeg samtaleforløb for mødre, og du er meget velkommen.
Læs mere om hvad jeg tilbyder her:
https://psykologsignemoennike.dk/svre-flelser-i-moderskabet
Eller læs mere om mig som psykolog på:
/Signe