Perfektionisme og selvværd
Perfektionisme er et tema der tit dukker op i samtaleforløb, når det kommer til problematikker som hverdagstrivsel, angst, stress og selvværd. Den kan se ud på mange måder og kan lige så stille snige sig ind i flere og flere afkroge af hverdagen.
Mange ved godt at det med at stræbe efter perfektion, eller i det hele taget at have meget høje krav til sig selv (i skolen, på arbejdet, i samværet med andre mennesker, i forældreskabet, i hobbyer osv.), har en pris.
Prisen er blandt andet GLÆDE. Perfektionisme stjæler den umiddelbare glæde ved noget. Hvad end det er glæden ved at skabe noget kreativt, glæden ved at fordybe sig i noget man synes er spændende, glæden ved at være sammen med andre mennesker uden at skulle være på en bestemt måde eller bidrage med noget bestemt; eller bare glæden ved at få noget overstået og komme videre.
Og alligevel er det virkelig svært bare at “droppe perfektionismen” eller sige til sig selv at nu er det “godt nok”. Tvivlen kommer listende, for er det virkelig godt nok? Burde jeg ikke gøre mig endnu mere umage?
Bag perfektionisme-tvivlen kan lure en mere underliggende følelse af frygt. Ikke bare en lille forbigående bange anelse, men en tung og smertefuld frygt for noget udefinerbart. Måske en følelse af skam eller utilstrækkelighed. Ofte er det en skjult følelse, som uden at man lægger mærke til det, kan komme til at styre ens tanker og handlinger.
Man kan komme til ubevidst at føle og tro, at først når man har gjort noget rigtig godt/perfekt, så vil følelsen af frygt/skam/utilstrækkelighed gå væk. Og at først dér vil man så være værdig og klar til alt det gode i livet: at blive holdt af, at gå efter ens længsler og drømme, at slappe af og tage sig tid til at nyde og bare være til.
Desværre bliver der i stedet typisk tale om en ond cirkel, hvor forsøget på at “slukke” for frygten gennem perfektionisme, fører til mere stræben og mindre tillid til, at man er okay og har værdi som det menneske man er.
Perfektion er ikke forudsætningen for at blive elsket, lykkelig eller få et godt liv. Den skaber bare smerte.
I terapiforløb arbejder vi blandt andet med perfektionisme ved nænsomt at undersøge de underliggende frygtbaserede følelser og finde mere hjælpsomme måder at tage sig af sig selv på. Det kunne man også kalde at arbejde med sit selvværd.
Når den grundlæggende følelse af at være god nok og tryg i verden begynder at fylde mere, bliver det i mindre grad altafgørende hvordan man præstationer i forskellige sammenhænge.
Så kan glæden få lov at fylde mere og lige så stille indtage flere og flere arenaer af vores liv. Et skridt ad gangen.
/Signe
www.psykologsignemoennike.dk