Nervøs for studiestart? 6 råd til en god start på dit nye studieliv

Skal du starte på et nyt studie efter sommerferien? Så går du måske rundt med sommerfugle i maven og nervøse tanker omkring alt det nye. Læs med her, og få et par gode råd med på vejen, når det kommer til at passe på din mentale trivsel og give dig selv de bedste forudsætninger for en god start i det nye fællesskab. Rådene er også relevante for dig, der står over for en anden form for ny start, da de omhandler de sociale og mentale aspekter af at starte på noget nyt.

Nervøsitet: Tag frygten i hånden og klap dig selv på skulderen

Når du møder op første dag og ser dig rundt blandt dine nye medstuderende så husk dette: hvis du føler dig nervøs, usikker, ikke ved hvor du skal gøre af dig selv, eller måske får en stærk trang til bare at stikke afsted mod den nærmeste nødudgang, så passer du allerede rigtig godt ind. Du deler faktisk allerede en masse oplevelser med de andre omkring dig.

 De fleste mennesker vil mærke en hav af følelser på spektrummet mellem ”spændt” og ”skrækslagen” i en situation med mange nye mennesker og uvished omkring hvad der skal ske. Vi kan blot sjældent se, at det også er sådan der ser ud på indersiden af andre mennesker. Når det kommer til strategier der skal dække over usikkerhed, er menneskearten nu engang vældig opfindsom. Vi kan derfor ikke bruge sammenligninger mellem vores egen inderside og andres (eventuelt meget selvsikre) yderside til noget. Ofte får denne sammenligning os til at føle os ret forkerte og alene.

Kig hellere efter venligheden i folks øjne og gengæld et eventuelt smil hvis du kan – og lad eventuelle vurderinger af, hvordan du klarer dig ligge hvis det overhovedet er muligt. Du kan også fokusere på at berolige dig selv så godt du kan, hvis du mærker uro eller ubehag. Tag et par dybe vejrtrækninger hvor du puster luften langsomt ud, mærk dine fødder under dig, bevæg dig lidt på en måde der føles rar, eller ret opmærksomheden mod noget konkret du kan sanse lige nu.

Nervøsiteten behøver ikke gå væk; tag den i hånden og klap dig selv på skulderen for at vove dig afsted!

Sociale arrangementer og tilbud: find din egen balance

Introdag, teambuilding, lav jeres eget kampråb! Byg en iglo, kluddermor og så afsted på rustur! ”Du skal da med i et udvalg! og husk fredagsbar og læsegruppe!”.

Hvis du er startet på et studie er der formentlig et hav af skønne muligheder for at blive en del af forskellige fællesskaber. Hvis det føles fantastisk at melde dig ind i et udvalg, eller hvis du mærker lyste trods nervøsitet, så er det bare med at komme afsted. Engagér dig og knyt venskaber, for det gør studielivet nemmere, sjovere og mere meningsfuldt. Men husk at det er dig der bestemmer hvordan, hvor meget og hvornår!

Introdagene involverer typisk en masse tilbud og muligheder for at lære dine nye medstuderende at kende. Deltag i det omfang du har energi til, og vid at du kan kan få en fantastisk studietid, selvom der er noget af det du springer over for at passe lidt på dig selv. For nogen er rusturen en fænomenal begyndelse på det sociale liv; for andre er det en lang række af strabadser. Måske ved du endnu ikke helt om du ”er festudvalgstypen” eller om det vil være rigeligt med selve undervisningen og en god læsegruppe. Måske lærer du bedst folk at kende i en mindre setting, eller måske får det skidt når folk omkring dig er meget fulde.

Det er altid en god idé at opsøge en form for fællesskab på studiet eller bare at prioritere at lære nogle af dine medstuderende at kende, men gør det på en måde der føles bedst for dig. Lad den nye start og dit nye liv foregå på dine egne præmisser så vidt det overhovedet er muligt. Øv dig i at sige ja når det føles godt og tag stolt nejhatten på når det passer dig (læs evt. en bog af Svend Brinkmann!)

Nye bekendtskaber: Tjek rygsækken

Måske møder du op med en masse gode, varme og glade minder i din mentale rygsæk, når det kommer til at møde nye mennesker og starte en hverdag op i et nyt fællesskab. Måske er billedet mere broget. Det kan være du har oplevet, at folk omkring dig ikke var søde mod dig, at du ikke kunne leve op til de faglige eller sociale krav, eller at du følte dig forkert og uden for. Alle møder vi op med hver vores rygsæk i nye sammenhænge og forsøger så godt vi kan at starte på en frisk, med de oplevelser og værktøjer vi nu engang har med deri.

Det kan være godt lige at skæve til rygsækken og se om der er noget, der ligger dernede og råber til os fra fortiden. Det kan være budskaber som ”de andre vil ikke have mig med i gruppen, så jeg må hellere holde mig for mig selv", eller ”jeg må ikke vise usikkerhed/nervøsitet/sårbarhed (indsæt anden menneskelig følelse), for så vil de andre synes jeg er mærkelig".

Rygsækken kan vi ikke komme uden om. Men med tid og øvelse kan du blive bedre og bedre til at afgøre hvornår det er rygsækken der larmer og farver din oplevelse, frem for den givne situation du befinder dig i. Det er ok at passe på sig selv i nye sociale sammenhænge, men hvis du mærker at folk omkring dig egentlig virker søde og situationen tryg, har du mulighed for at vælge at gå imod de gamle budskaber. Således kan rygsækken stille og roligt blive fyldt op med andre, mere positive oplevelser.

På samme måde er det en god idé at huske på den rygsæk der sidder på din sidemands ryg, når du ikke forstår hvorfor hun melder afbud fra et arrangement, ikke siger hej i kantinen, eller på anden måde forvirrer dig.

Alle rygsække har deres helt særlige udformning, rum, lynlåse, slidte velcro eller gamle bananer på bunden. Når vi husker på det, er der en chance for at vi kan være mere overbærende og omsorgsfulde over for os selv og de andre.

Behov og præferencer: Respekter hvem du er (lige nu)

I møder alle op med forskellige sanseapparater og præferencer, grader af introversion, ekstroversion, sensitivitet mv. når det kommer til at indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber. Noget har man fået med i fødselsgave og noget (meget) er påvirket af ens tidligere oplevelser og nuværende tilstand. Er du fx. Allerede stresset, angst, står i en krise el.lign. vil det påvirke hvordan du befinder dig i en social situation. På samme måde vil de fleste menneskers oplevelser og behov ændre sig alt efter om man føler sig tryg eller utryg i en given situation.

Når man starter på noget nyt, er det en mulighed for at prøve andre sider af sig selv af, og det kan være fantastisk! Men husk at du er okay som menneske, hvad enten du for tiden længes efter at nøgenbade i et springvand eller at trække dig tilbage med en kop varm te. Du er okay hvad enten du per automatik griber din sidemakker og fortæller ham/hende din livshistorie eller om det kræver et par forsøg før du har modet til at fortælle noget.

Særligt hvis du genkender dig selv i de mere introverte og sensitive træk (for tiden), kan der være brug for at du mindre dig selv om denne pointe, da vores kultur har en tendens til at hylde de højtråbende, selvsikre og ”robuste” måde at være på i verden. Dem har vi brug for - lige så vel som vi har brug for de eftertænksomme, rolige og indsigtsfulde måder at være i verden på. Verden (/dit studie) har brug for dig, lige som du er (lige nu).

Generel trivsel: Husk dit batteri

På samme måder er det en rigtig god investering allerede fra studiestart at observere, skrive dig bag øret og, så vidt muligt, indrette din hverdag efter, hvordan dit ”mentale batteri” fungerer. Hvad lader dig op og giver dig ny energi? Og omvendt hvad dræner dig for energi?

Vores evner til at planlægge, holde overblik og løse komplekse opgaver (også kaldet hjernens eksekutive funktioner) er helt afhængige af at vi har den nødvendige ”hjerne-energi” tilgængelig, og den er ikke til at forhandle med. Hvis batteriet er løbet tørt for strøm, skal det oplades før vi kan fortsætte på en hensigtsmæssig måde. Vi bliver udmattede, ufokuserede, kan ikke løse de opgaver vi står over for, bliver irritable/kede af det/bange og får svært ved at overskue sociale og relationelle sammenhænge (samt en helt masse andre bøvlede ting!). Hvis vi overhører batteriet i længere tid resulterer det ofte i at systemet kortslutter og efterlader kroppen i en tilstand af stress, angst, depression eller andre former for længerevarende psykiske problemer.

Derfor: tag højde for dit batteri og indret så vidt muligt en hverdag hvor der er balance mellem aktiviteter der dræner og aktiviteter der giver dig energi. Hold helt fri når du er færdig med en studiedag, sørg for at holde weekend og fridage, og find ud af hvor meget fest og ballade vs. søvn og afslapning du trives med i weekenden. Hold pauser (mange gange i løbet af dagen), hvor du lader computer og telefon ligge, trækker vejret dybt, kigger på himlen, dagdrømmer lidt, bevæger dig, griner (eller græder hvis det føles bedre), snakker med dine medstuderende eller hvad der ellers virker opladende for dig.

Sidst men ikke mindst; sørg for det basale - at sove og spise/drikke. Det er så grundlæggende at vi nogen gange overser hvor afgørende nærende kost og de 7-8 timers søvn er for batteriet og trivslen.

Når det er svært

Måske går studiestarten lige som du havde håbet, og du føler dig som en fisk i vandet lige fra starten. Mere sandsynligt er det nok, at du oplever en helt forudsigelig blanding af op- og nedture den første tid, mens du stille og roligt finder dig til rette i både det sociale og faglige. Det kan også være at du mærker – enten med det samme eller efter lidt tid på studiet – at det hele er rigtig svært (fagligt, socialt, personligt eller en kombination af det hele) og du ikke trives med dit liv på det nye studie. Her bliver det vigtigt at du giver dig selv muligheden for at træde et skrid tilbage og overveje hvad der er på spil. Helt kort kan det være hjælpsomt at have fokus på følgende:

• Tjek batteriet: Skal der nulstilles og tankes op på ny fordi du er helt drænet for energi?
• Tal med andre om dine tanker: Del dine oplevelser og overvejelser, så du kan få nye perspektiver, omsorg og opbakning.
• Vær omsorgsfuld og venlig over for dig selv: Forsøg at vende opmærksomheden mod hvordan du kan hjælpe dig selv bedst muligt frem for at forfølge dig selv med kritik og beskyldninger.
• Få overblik og læg en plan (når batteriet er opladt vel at mærke): Træd et skridt tilbage fra situationen og overvej om der er noget du kan gøre for at trives bedre eller om det rigtige vil være at droppe ud.
• Spørg om hjælp: Hvis du har svært ved at overskue hvordan du skal komme videre eller få det bedre, så tøv ikke om at opsøge hjælp. Det kan være studievejledningen, en psykolog, din læge (som også kan viderehenvise til en psykolog), eller et af de mange gratis rådgivningstilbud der er tilgængelige for unge og studerende (fx. Studenterrådgivningen, Headspace, Børnetelefonens ungetilbud HØRT, Livslinjen m.fl.).

Rigtig god studiestart!

Signe Mønnike

https://psykologsignemoennike.dk/

@psykologsignemoennike.dk

Læs mere:

• Louise Meldgaard Bruun: bogen " skarpe tanker - styrk dine kognitive færdigheder"

• Temaside her på hjemmeside: "en god hverdag"

• Øvelser til beroligelse: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/mentale-motionscenter/mentale-motionscenter-angst#toc-tr-k-vejret
• Side med hjælp til selvhjælp og vejviser til rådgivning til unge: https://mindhelper.dk/
• Faglige aspekter af en god studiestart: https://srg.dk/studieliv/studiestart/